Et børneværelse er ikke bare et helt almindeligt rum. Det er et rum, som dit barn vil tilbringe masser af tid i sammen med søskende, legekammerater, familie og naturligvis også alenetid. Hvis dit barn er gammelt nok til det, så er det bedste du kan gøre at spørge, hvad det foretrækker. Hvilken farve skal væggene have, hvad skal hænge på væggene, hvad for en seng er lækker at have? Der er mange detaljer, der skal overvejes, når dit barn skal have det perfekte værelse. Det bedste du kan gøre er at gøre det personligt, hyggeligt og hjemligt. Dit barn vil huske tilbage på det første børneværelse med glæde og med en nostalgifølelse, fordi det var gode tider, som aldrig glemmes. Der bliver skabt tusindvis af vigtige barndomsminder på værelset, og dem kan du skabe de bedste rammer omkring, hvis du gør lidt ekstra ud af børneværelset.
Lav et tema for værelset
Det kan være rigtig sjovt eventuelt at finde på et form for tema inde på dit barns værelse. Alt efter, om dit barn er en pige eller en dreng og hvad han eller hun interesserer sig for, så er der masser af muligheder, når det kommer til at dekorere værelset på en sej eller en fin måde. Du kan fx sørge for, at din datter har masser af udklædning, så hun kan dresse sig op som en prinsesse, og du kan få net til at dekorere hendes seng med, så den ligner et fint slot. Er din søn kæmpe OB fan, har du mulighed for at male værelset i blå og hvide farver og sørge for, han ikke går ned på bolde og plakater af fodboldspillere. Der er et hav af muligheder, og hvis du ikk føler dig super kreativ, så bare spørg dine børn. De er de mest kreative mennesker.
Lav et legehjørne
For at stuen i dit hjem ikke kommer til at ligne et bombet lokum, så er det nødvendigt at lave et hjørne på dit barns værelse, hvor han eller hun kan slå sig løs og rode på livet løs med alverdens legetøj. Der skal være plads til at være barn og til at lege og have det sjovt uden at tænke over at skulle holde det pænt og ryddeligt på værelset. Et barn skal have plads til at udfolde sig på. Vælg et hjørne ud i værelset, hvor lyset falder ind fx lige ved et vindue. Her kan du evt placere en kiste til alt dit barns legetøj, så det er nemt at rydde op efter spas og leg. Du kan vælge at lægge et legetæppe, så dit barn ikke slår sine knæ, når der bliver kravlet og bevæget sig hen over det.
Lav et godt sovemiljø
Udover legetøj og hygge på værelset er det naturligvis helt vildt vigtigt, at dit barn har nogle gode rammer for at kunne få den bedste søvn. Du kan eventuelt finde en sjov og spændende seng til den lille. Det kunne fx være en køjeseng med en rutsjebane fra den øverste køje og til gulvet. Børn elsker det, og der er mindre chance for, at dit barn falder og slår sig på vej ned. Du kan vælge at udnytte pladsen under øverste køje til at have et skrivebord eller måske skabsplads. Det kan eksempelvis være en god køjeseng, eller en tremmeseng. På den måde vil dit barn have mere plads til at udfolde sig og lege på. Hvis værelset er stort nok i sig selv og det ikke er nødvendigt at udnytte pladsen godt, så kan du vælge at beholde nederste køje til når en legekammerat eller et familiemedlem kommer på besøg. Det er naturligvis også en mulighed med en helt almindelig enmandsseng, og hvis du har en lille pige vil hun elske at få et prinsessenet, som også fungerer godt som myggenet, rundt om sengen.
Skriv et svar