Et dynebetræk ser vel ud som et dynebetræk altid har gjort, og et pudebetræk er også ligeså rektangulært, som det plejer…
Tja, det er jo sådan set rigtig nok, men alligevel sker der ændringer.
For få årtier siden var sengetøj ikke alene hvidt, men snehvidt, og hvis man rigtig ville signalere husmoder og styr på tingene, var det med broderet monogram og hæklede indsatser. Find lækkert sengetøj her.
Vaskemaskinen gør ikke noget godt for sengetøjet
Den tid er ligesom forbi – måske fordi vaskemaskinen ikke gjorde noget godt for det snehvide, og måske fordi alt andet i ens hjem efterhånden skulle være hvidt – så var det rart, at man et eller andet sted kunne give efter for sit indre farvedyr.
Det er dejligt at putte sin baby i et sengesæt, der passer til barnets køn – en lille prinsesse i lyserødt eller en prins i lyseblåt. Måske vil man slå sig mere løs og bruge sengesæt med eventyr-, baby eller dyremotiver – kun fantasien sætter grænser!
Når de kære børn bliver lidt ældre, er det tit fjernsyn eller computerspil, der sætter dagsordenen. Der er ikke noget skønnere end at putte sig med sin yndlingsfigur, og det selv om forældrene måske synes, at det ser både bloddryppende og gruopvækkende ud. Tænk sig at vide at man bruger samme sengetøj som yndlingsveninden – det er simpelthen lykken!
Teenagebørn og sengetøj
I teenagealderen kan sengesættet signalere ens tilhørsforhold til veninder, fangrupper o. lign. Sengetøjet er med til at fortælle, hvem man er, hvad man tænder på, hvem man identificerer sig med… Det er bare at lukke døren op til teenageværelset, så er man opdateret.
Når man skal indrette sin første bolig, er sengetøj et oplagt ønske som indflyttergave. Man har ofte et helt klart billede af, hvordan ens værelse/lejlighed/hus skal præsentere sig, og man vil gerne vise, at man er på vej ind i voksenlivet og færdig med teenageidolerne.
Forældre og deres sengesæt
Næste trin i udviklingen er karrieren som forældre, og så kan man jo begynde forfra med babysengetøjet, mens ens egne behov og krav kommer lidt i baggrunden. Man viser jo hellere sit børneværelse frem end sit soveværelse.
Når børnene flytter hjemmefra, har man igen mulighed for at tænke på egne ønsker. Det kan godt være, at man har så meget sengetøj liggende, at man bare bruger det fra en ende af, uanset om det er Postmand Per eller Barbie, eller man vælger at sige, at nu har jeg set farver nok, når jeg skal i seng, så nu vender jeg tilbage til det klassiske hvide!
Skriv et svar