Fire små bogstaver – det var alt, hvad der skulle til for at fremkalde skræk og rædsel hos verdens befolkning fra 1980’erne og i årene derefter. Og forståeligt nok, for dengang var diagnosen aids stort set lig med en dødsdom. Det er det heldigvis ikke længere i samme omfang.
Hiv/aids er sammen med malaria stadig blandt de sygdomme, der kræver flest dødsofre på verdensplan, og særligt i verdens fattigste lande – men altså heldigvis slet ikke i samme omfang som tidligere.
I dag er der gode muligheder for behandling, hvis man har aids eller er hiv-smittet. Ikke overraskende er mulighederne dog langt bedre i den vestlige verden, end hvis man har sygdommen og bor i et af verdens fattige lande. Her er det stadig langt fra alle, der har råd til at betale for en behandling. Medicinen bliver hele tiden bedre og billigere, men ikke altid billig nok for verdens allerfattigste.
Nødhjælpsorganisationer har gennem årene gjort en kæmpestor og massiv indsats for at styrke oplysning, forebyggelse og behandling i de fattigste lande. Og det ser ud til, at arbejdet har båret frugt. Langt færre får i følge Folkekirkens Nødhjælp aids i dag i forhold til tidligere. Men der er stadig lande, hvor antallet af hiv-smittede desværre er stigende, for eksempel lande som Rusland, de Baltiske lande og Kina.
I de lande handler det om at styrke oplysnings- og forebyggelsesarbejdet, for man ved, at det hjælper, men også at det tager lang tid, før man for alvor oplever et gennembrud. Og det er stadig en svær opgave at nå frem til de allerfattigste dele af befolkningen i de fattigste lande.
I de fattige lande er aids ikke kun en sygdom – den er et alvorligt samfundsproblem. Aids har gennem årene gjort millioner af børn forældreløse, og den har haft en alvorlig indvirkning på landenes økonomi og den sociale udvikling.
Skriv et svar