Sebra seng – Kili

Sebra senge er blevet rigtig kendt for deres Kili senge, som ligner de gode gamle Lilleper senge – som jo egentlig var en Juno seng. En Kili Sebra seng er et virkelig populært børnemøbel, som du finder rundt på rigtig mange børneværelser.

Klik her for at købe en Sebra seng hos Sovedyret (lige nu får du et gratis sæt sengetøj med)

Det gode ved en Kili seng, er at den kommer i rigtig mange forskellige farver. Nogle er dog limited edition, som fx den lilla Sebra seng. Det er den min datter har stående inde på hendes værelse – se billedet af den her:

lilla sebra seng
Lilla Sebra seng - model: Kili

Det er som sagt en limited edition af sengen, og kan derfor ikke købes i butikkerne længere – der skal du nok ud og lede efter en brugt Sebra seng, eventuelt på Den Blå Avis (dba) eller Gul&Gratis. Det kan også være, at du kan finde et godt tilbud på Sebra i den sammenhæng. I ovenstående udgave er den slået ud, så den er stor nok til at blive brugt som en junior seng. Det er rigtig nemt at trække den ud til denne fulde størrelse – det er bare to skruer i bunden der skal løsnes, og så trækker man siderne fra hinanden. Bundpladerne følger med når du trækker. Du skruer bare skruerne fast igen, og så har du en junior seng fra Sebra. Nemmere kan det ikke blive.

Baby Sebra seng i gul

Jeg har selv kun set den i farverne lilla, gul, hvid, sort, pink, blå, lyseblå, rød, lys lilla og petroleum – hvis du har set sengen i andre farver, må du gerne skrive det i kommentarene. Den følgende Sebra seng er i gul, og fungerer som en baby seng.

gul Sebra seng
Gul Sebra seng - model Kili

Det der er fantastisk ved Sebra senge, er at de har en lang række tilbehør der er muligt at få til at matche. Du kan få en Sebra sengerand, en Sebra uro, Sebra sengetøj og Sebra underlag. Alle delene kan fåes, så de matcher med det samme tryk – måske ikke lige uroen – men resten kan du få til at passe sammen. Det giver en helhedsfornemmelse der skaber det perfekte børneværelse.

Ser du på den lilla Kili Sebra seng der står på min datters værelse, så har den en Sebra sengerand og vi har også det samme print i sengetøjet fra Sebra. Det er dog ikke lige det som er på der, det er Småfolk sengetøj, som jo også passer fint til.

En Sebra seng er en større udskrivning i forhold til seng fra Jysk – men til gengæld får du altså også kvalitet der matcher prisen. Alle dele på sengen er udført med sans for detaljer. Fx er der en skrå kant på alle steder, hvor børn normalt ville stille sig på kanten – hvilket betyder større sikkerhed. Tremmerne lever op til de nyeste sikkerhedskrav, for at de ikke kan få arme, ben eller andet igennem. Holdbarheden på bunden er også ganske fin, for min datter har hoppet oppe i Sebra sengen flere gange (med mine protester og skældud som de eneste følger).

Jeg har gode erfaringer med SmartKids, og de sælger en Sebra seng Kili til 4.599 kroner, og der er gratis levering.

Se flere børnesenge hos Sovedyret

Læs mere om Sebra Seng her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *